Åben Træning

Hvor og hvornår?
HOTSTEPPER (det forhenværende Dansens Hus)
Hørsholmsgade 20, Opg. A, 1. sal
2200 København N

Mandag kl. 16.00 – 17.30
Onsdag kl. 9.30 – 12.00
Fredag kl. 16.00 – 18.30

Se det aktuelle skema her.

Start når som helst, og deltag så ofte du kan.

Kom i tøj, du kan bevæge dig i og bare fødder eller strømper. Og medbring gerne et ekstra sæt træningstøj til den afsluttende stræksession, da du på det tidspunkt vil have svedt!

Om Åben Træning
En dynamisk og kraftfuld træning henover gulv, ledsaget af musik. Alle kropsdele gennemarbejdes effektivt. Kondition, bevægelighed, koordination og balance styrkes.
Bevidstheden om center, alignment, grounding, åndedræt samt tid og rum skærpes. Træningen afsluttes med stræk.

Åben Træning henvender sig til alle, som er interesserede i at arbejde med forøgelse af kropsbevidstheden. Nybegyndere såvel som professionelle kan have gavn af træningen.

Åben Træning er blevet til i samspillet mellem vestlige danseformer og MB (muscle bone or mind body: Den fysiske træningsdel af butoh-danseren Min Tanakas Body Weather-arbejde).

Om trænerne
Åben Træning ledes af et træningsfællesskab bestående af koreografer/dansere/performere, der med udgangspunkt i den fælles form, hver giver deres individuelle fortolkning.

Priser
125,- for en enkelt gang á 1½ times varighed

150,- for en enkelt gang á 2½ times varighed

1250,- for et ti-turs klippekort (kan bruges til både den korte og lange træning – og du er velkommen til at dele klippekortet med en ven!)

(vi sælger ikke længere klippekort til den gamle pris, men du kan fortsætte med at bruge de klip, du har tilbage på allerede købte kort, frem til den påskrevne udløbsdato).

(Betaling med kontanter eller Mobilepay)

For yderligere information: +45 30 32 57 39